• Magazine
  • Blogs
    • Nye blogs
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Mode
      • Træning og sundhed
    • Toplister
    • Forældreskab
    • Foto
    • Mode
    • Træning og sundhed
  • Flere
    • Design og indretning
  • Toplister
  • Opret blog
Go to ,[object Object]
  • Archive
    • juli 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • september 2020
    • august 2020
    • juli 2020
    • juni 2020
    • maj 2020
    • april 2020
    • marts 2020
    • februar 2020
    • januar 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • august 2019
    • juli 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • april 2019
    • marts 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • september 2018
    • august 2018
    • juli 2018
    • juni 2018
    • maj 2018
    • marts 2018
    • februar 2018
    • januar 2018
    • november 2017
    • oktober 2017
  • Travel
  • Fashion
  • INSPIRATION: WHAT TO WEAR?
  • Bloglovin´
frejaclausen
  • Post featured

    Gæsteskribent- Vores parterapeut Bettina

    Indlægget er skrevet af Bettina Skov, som er uddannet psykoterapeut. Læs her hendes historie dertil, og hvordan hun oplever Johnnys og min udvikling i samråd med hende. Værdien i...

  • Post featured

    Vi er flyttet hver for sig - hvorfor? 

    Først vil jeg lige sige, velkommen tilbage til bloggen! Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst har skrevet et blogindlæg. Der er fuld smæk på boligmarkedet,...

  • Post featured

    Er der fordomme i ejendomsmæglerbranchen? 🤔

    En af mine favorit lejligheder vi har til salg i øjeblikket. ❤️ Jeg har nu arbejdet hos Danbolig i 8 måneder, lige færdiggjort første, af de tre fag jeg...

  • Post featured

    VIND! Gavekort på 500,- til Posterstore❤️

    For at deltage skal du: Kommentere hvilket billede der er dit yndlings, enten fra min væg, eller fra hjemmesiden❤️ Du har nu mulighed for at vinde et gavekort til...

frejaclausen
frejaclausen
Freja Mathilde, 25 år
  • Facebook
  • Instagram
  • Nouw
  • Pinterest
  • Youtube

Arkiv

  • juli 2021
  • maj 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020

Kategorier

  • At være ejendomsmægler
  • Beauty
  • Dét vi ikke siger
  • INSPIRATION: WHAT TO WEAR?
  • Mode
  • Rejser
  • Uncategorized

Abonner

Instagram @frejaclausen

Instagram frejaclausenInstagram frejaclausenInstagram frejaclausenInstagram frejaclausenInstagram frejaclausenInstagram frejaclausenInstagram frejaclausen

Gæsteskribent- Vores parterapeut Bettina

onsdag, 28. juli, 2021, 1:51 PM
Mand, kvinde, håndklæde, badedragt

Indlægget er skrevet af Bettina Skov, som er uddannet psykoterapeut. Læs her hendes historie dertil, og hvordan hun oplever Johnnys og min udvikling i samråd med hende.

Værdien i at snakke med mennesker i krise.

På et tidspunkt i mit liv oplevede jeg at det hele var gråt i gråt. Der var ikke rigtig noget jeg var interesseret i eller blev begejstret over. Det hele var bare gråt og trist. Det var faktisk sådan i flere år. Jeg havde mange overvejelser om hvad jeg skulle gøre ved det, for jeg kunne ikke overskue at jeg skulle have det sådan de næste 10 år.

Jeg kunne blive skilt, træne til en Marathon, få en plastik operation, nyt job. Der var en uendelig række af muligheder, men inderst inde vidste jeg godt at ingen af tiltagene for alvor ville gøre noget ved tristheden inden i mig. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg havde brug for en ændring inden i mig, en anden måde at opleve livet på og at det var mig der skulle forandres inden i og ikke noget uden for mig. Jeg endte med at tage en 4 årig uddannelse som psykoterapeut. Det er ubetinget den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. I løbet af de 4 år forsvandt tristheden, livet gik fra at være overvejende gråt til at være fuld af farver og muligheder. Og hvorfor nu det?

Jeg har altid oplevet samvær med og imellem mennesker som det mest interessante i verden. Hvad er det egentlig der sker når vi enten føler os trygge og livfulde eller angste og begrænsede? Hvorfor er der nogen situationer eller mennesker der får det værste frem i os og andre hvor vi stråler og føler os fuldstændige som vi skal være?

Hvorfor tackler vi mennesker livets udfordringer så forskelligt?

Hvad er det der sker når “verden” bryder sammen for nogle og hvordan finder man sig selv igen og bruger udfordringen til at blive et mere helt menneske?

Hvorfor kan nogle mennesker bevare livsglæden trods massiv modgang, mens andre falder hen i tristhed ?
Bliver du ofte overvældet af stærke følelser som angst, vrede, jalousi, stress, sorg, afmagt og ensomhed som du har svært ved at rumme? Oplever du at der i dit liv er “mønster” som forhindre dig i at leve det liv du ønsker dig og udfolde din livsglæde?

Jeg oplever meget ofte i mit arbejde som psykoterapeut, at mennesker kommer fordi de ønsker, at de mennesker der er omkring dem, det kan være deres kæreste, forældre, venner eller veninder, måske deres chef ikke forstår dem. De oplever ikke at de mennesker der er tæt på dem hører og ser alt det gode de gør, alle anstrengelserne er forgæves.

Meget ofte i løbet af mine samtaler med dem, bliver det klart, at de ofte selv er meget dårlige til at fortælle på en positiv måde hvad de kan eller ønsker. De har alt for travlt med at fortælle modparten om manglerne. Når vi først sammen får vendt fokus, bliver det ofte meget lettere at få øje på hvad man ønsker sig af menneskerne omkring sig selv. Og når man først får detformuleret og sagt det højt er det ikke længere svært at få det man ønsker sig af andre. Det at sige sine længsler og drømme højt, skaber ofte i sig selv en positiv forandring.

Det bliver især tydeligt i parterapi. Ofte er der kommet et par ind af døren i anstrengt stemning, fulde af frustrationer, som alle er tegn på skuffelse og at man er såret. Når der bliver plads til at få frustrationerne ud, bliver der også plads til at se alle de positive følelser der er lige under overfladen. Og bare det at mærke det positive igen, giver på mirakuløs vis mere at det positive og så fordufter de fleste frustrationer som regel.

Det skete også for mig da jeg gennemgik mine 4 uddannelsesår som psykoterapeut. Hvis jeg skal være ærlig var der intet i min verden, omgivelserne eller menneskerne omkring mig der ændrede sig. Men inden i mig var alt ændrede. Tristheden var forsvundet og verden var gået fra grå til regnbuefarvet. Pludselig kunnne jeg se alle de muligheder livet byder, fremfor at se begrænsningerne.

Og det er det jeg elsker i mit job som psykoterapeut, det er at se mennesker der kommer helt krøllet sammen af sorg, smerte, vrede eller opgiven hed. At opleve, at ”bare” fordi at jeg møder dem lyttende og fordomsfrit, stiller nogen spørgsmål, så sker der en forandring. De begynder igen at opleve livet som farverigt og med muligheder.

Jeg oplever ikke mit virke som psykoterapeut som et arbejde, men som en utrolig gave hvor jeg hver eneste dag bliver klogere sammen med fantastiske mennesker der har mod til at søge hjælp.



Johnny og Freja;

Heldigvis er det blevet mere almindeligt, at man søger hjælp når parforholdet halter og man opdager, at man ender i den samme konflikt igen og igen, selvom man ikke ønsker det.

Parterapi kan tilbyde et ”helle” hvor begge parter trygt kan give udtryk for deres forskellige følelser og hvor en tredje person, terapurten, kan hjælpe med at ”oversætte” følelserne, så der bliver luft til at forstå og rumme partneren.

Freja og Jonny har med forskellige intervaller søgt denne hjælp.

Freja er en ung livskraftig kvinde med masser af ambitioner i alle retninger. Den ene dag skal hun være skuespiller og ejendomsmælger, den næste dag berider og blogger.

Freja kommer fra et skilsmissehjem, hvor hun oplevede at det kunne være utrygt og at mor og far havde problemer med kommunikation.

Johnny er noget ældre og har en datter på 10 år. Johnny er den mellemste af 3 brødre, vokset op med meget strenge rammer.

Johnny er stærk og blød på samme tid og ønsker sig rolige rammer om sit familieliv.

De har været kærester i ca. 3 år da de kommer til mig. Mange af konflikterne er helt banale dagligdags ting. Johnny syntes Freja roder, skoene flyder i gangen, hun er fraværende om aften, sidder og blogger hele tiden.

Freja oplever at Johnny ikke har nogen drømme, er stresset, eksplodere på et sekund og vil opdrage på hende.

De kommer begge 2 til mig og er fyldt op af frustationer.

Begge 2 får luft til at komme med deres oplevelser, mens den anden hører på det. Fordi at terapi er et rum hvor tempoet sættes ned og at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert, falder der ro over dem.

Et eksempel er Johnnys frustation over Frejas rod. Hvorfor fanden er hun så barnlig at hun ikke kan rydde op efter sig? Johnny har meget arbejde, et barn og Freja har kun sig selv. Johnny koger over når han kommer hjem og ser Frejas rod i stuen og Freja føler at hun bliver opdraget som en lille ulydig pige og det vil den voksne Freja ikke finde sig i.

Konflikten opstår igen og igen.

Når vi sammen får kigget nærmere på følelserne i konflikten, bliver det klart for Johnny, at han bliver stresset og vred i det sekund han ser rodet, fordi det ikke var tilladt at der var rod i barndomshjemmet. Johnnys nervesystem ved bare ikke at der er forskel på dengang og nu. Derfor hører han ikke på Frejas forklaringer, men koger over.

Omvendt oplever Freja, at at føle sig overset og ikke forstået, når Johnny ”bare” kræver at skoene skal stå pænt og køkkenet ryddet op.

Når de begge kan se at de regerer med rod i følelser fra fortiden, bliver der plads til at se mere kærligt på den anden. Pludselig kan Johnny bedre rumme Frejas rod og Freja får lyst til at rydde op.

Freja og Johnny er begge 2 meget åbne for hjælp. De er ofte kommet hånd i hånd for at komme videre, men det er bestemt også sket er de er komme dampende ind i lokalet og bølgerne er gået meget højt. Men jeg har aldrig oplevet at de ikke er gået ud af lokalet igen, uden større rummelighed overfor hinanden, selvom de måske ikke er blevet enige.

Jeg er sikker på at deres forhold ville være kørt fast uden deres mod til at høre kærligt på hinanden.



Som afslutning, kan jeg selv tilføje, at parterapi har lært mig at lytte mere, at prøve at forstå bedre, og ikke mindst være okay med, at spørge efter hjælp. Det tog et stykke tid for stædige mig, at acceptere vi faktisk havde brug for hjælp udefra, og ikke var i stand til at løse alting selv. For hvis ikke der er forståelse, for hverken den ene eller anden part, ja så er det virkelig svært at komme i mål.

Jeg kan kun stort anbefale at besøge Bettina Schou, som holder til i Egebjerg. Vi besøger hende både sammen, og hver for sig. Man opdager, at rigtig mange konflikter opstår igennem mønster fra barndommen, og at det ofte er op til os selv, at løse vores egne problemer, og forsøge at blive en bedre udgave af os selv.

Vi har stadig problemer som så mange andre forhold, men uden Bettina tror jeg ikke vi nu ville kører på vores 6 år. Og nogle af vores issues vil måske være der altid, men præcis derfor øver vi os på at håndtere dem bedre.


Hvis du/ i er interesseret, så kontakt Bettina på Messenger, eller på mobil; 21165145


Tak fordi du læste med.

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på Pinterest
  • 2

Synes godt om

Kommentarer

Vi er flyttet hver for sig - hvorfor? 

mandag, 10. maj, 2021, 11:42 AM

Først vil jeg lige sige, velkommen tilbage til bloggen! Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst har skrevet et blogindlæg. Der er fuld smæk på boligmarkedet, og derfor har jeg super travlt på job, og når ikke så meget andet end spise, arbejde og sove. Jeg har simpelthen måtte indse, at nogle af alle mine projekter, lige må vente lidt selvom jeg ikke er meget for det. MEN! Der har sideløbende med mit travle arbejdsliv, også sket en stor ændring i det private, fordi jeg har simpelthen fået mig en lejlighed lige midt i Holbæk centrum. Johnny og jeg er stadig kærester, men vi har valgt for nu, at vi ikke skal bo sammen. Til sommer har vi været kærester i 6 år, og selvom mange vil finde det mærkværdigt at flytte fra hinanden efter så lang tid, må vi bare sige, at indtil videre fungere det rigtigt fint. Jeg flyttede hjemmefra, og direkte hjem til Johnny, så jeg har manglet og ønsket at bo for mig selv.

Det har det sidste halve år, bare været mega hårdt for os begge to. Johnny mistede sin far, gik ned med stres og depression og det hele var lidt bare noget lort. Der har været nogle ting, som ikke har gavnet vores forhold, og jeg har manglet mit helle, noget som jeg vidste var mit og som ikke kunnet tages fra mig. Hvor jeg kan finde RO hvis alt andet er kaos. Det har jeg fundet nu🙌

Selvom sorgen stadig er stor, er han mere på benene nu, og jeg føler igen at vi er begyndt at bevæge os fremad, også nu med det her nye tiltag i vores forhold. Der er en masse smådiskussioner vi (indtil videre), nu slipper for, fordi vi har hver vores, og jeg er ikke lige så stresset over, at jeg ofte følte jeg skulle skynde mig hjem, fordi vi nu har mere klare aftaler.

Ting kommer når rette tid er. Da jeg skrev på denne her lejlighed, føltes det bare rigtigt i maven, selvom det også har været en proces for mig. Hjem har i mange år været sammen med Johnny, og nu er hjem mig. Fra jeg begyndte at se på lejlighed, til jeg så på et forskellige, til, at jeg lige pludselig blev tilbudt én, som jeg hurtigt skulle beslutte mig for- til at købe ALT hvad jeg skulle bruge (av av pengepung), - til at nu sidder jeg her sgu. I MIN lejlighed, i min sofa og skriver blog med regnen udenfor, og tændte stearinlys her i stuen.

Jeg skal dog godt nok vende mig til larmen, lysene, MÅGERNE!!!! Nu er hestepigen sku kommet til byen! Lad mig sige det sådan, jeg sov ad helvedes til de første mange nætter, men det er ved at hjælpe på det 😂

Der mangler stadig en hel del småting i lejligheden, men de store ting har taget sin tid. Det tog også næsten en måned før jeg første gang sov i den😅 Jeg havde faktisk ikke rigtig lyst, men jeg betaler fandme ikke for at have en lejlighed jeg ikke bruger, og nu er jeg jo blevet helt glad for at være her. Jeg har tre supermarkeder op ad vejen, bor ovenpå Sushi og sandwichbar. Kan gå på job, og 2 min fra vandet. Whats not to like🤷‍♀️

Jeg er alt i alt virkelig tilfreds med min tilstedeværelse pt. Og så er planen da, at vi skal finde noget sammen igen på et tidspunkt. Hvornår, må tiden vise.

Tak fordi du læste med. Vi ses snart 🥳










  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på Pinterest
  • 1

Synes godt om

Kommentarer

Er der fordomme i ejendomsmæglerbranchen? 🤔

onsdag, 24. februar, 2021, 10:38 AM
lejlighed, stole, sofa, gardiner, indretning

Jeg har nu arbejdet hos Danbolig i 8 måneder, lige færdiggjort første, af de tre fag jeg skal tage på de to år jeg skal være trainee. Dvs jeg har 1,5 år tilbage som elev🙌


Inden jeg startede hos Danbolig, havde jeg været 3 måneder hos en dansk ejendomsmægler i spanien, og arbejdet hos en mægler i en lille by hvor jeg bor. Men det er bare noget helt andet at arbejde hos sådan en stor butik, og så selvfølgelig fuld tid- det er hårdt, fedt og super lærerigt. Jeg tror ikke jeg lyver, hvis jeg siger at jeg lærer noget nyt hver dag. Det er fedt!


Der er er så meget mere i at være mægler, end bare være god til at sælge. Min opfattelse er, at mange synes mæglere ikke er til at stole på, og at de bare vil forsøge at sælge dem hvad som helst - de får jo provision. I virkeligheden er det lidt det samme som når du taler med en bilsælger som også vil sælge dig en bil, forsikringsselskabet, Telia, mekanikeren osv. VI vil alle sammen gerne sælge noget, korrekt. MEN! Et huskøb er for de fleste en af de største og dyreste køb, som selvfølgelig kræver store overvejelser OG god vejledning. FORDI! Selvfølgelig vil vi gerne sælge noget- men vi (jeg) vil gerne også sælge folk det rigtige. Selvfølgelig vil jeg det, og det tænker jeg de fleste gerne vil. Det kræver andet end bare være god til at sælge, fordi folk skal også føle sig trygge. Der ligger en masse relationsarbejde imellem første fremvisning til kontrakten er underskrevet. Folk er jo forskellige, men det er selvfølgelig en kæmpe faktor der spiller ind, at man som køber føler sig tryg og ikke bare påduttet en hvilken som helst bolig.


Derudover, hvor jeg føler mig afprøvet på det personlige plan, er mit køn, hårfarve, lange negle og alder. I realiten ved jeg ikke hvad folk tænker, men jeg kan ihverfald mærke, eller føle, sommetider at blive set noget skeptisk på ved første øjekast. Og det kan jeg da egentlig godt forstå. Især fordi jeg netop tror, at mange mennesker er noget så skeptiske omkring ejendomsmæglere, og så kommer der en ung lyshåret pige ud af bilen- kan hun noget, eller tror hun bare hun kan noget?

Og det er også der, det er ekstra givende, og spændende- at fornemme hvordan mennesker ændre sig, når de er komfortable- og lige har set situationen an. Jeg ved jo i realiteten ikke hvad folk tænker, det er blot mine egne antagelser. Men vi kan jo ofte fornemme folk på deres adfærd, og jeg synes selv jeg er ret god til at læse folk. Så det er skide fedt, når nogle starter med at være mere tilbageholden, stille kritiske (og formegentlig også relevante) spørgsmål, til at sludre om alt mellem himmel og jord- og der føler jeg, at jeg har gjort mit job og en forskel. At være ejendomsmægler, er så meget mere end bare at sælge et hus. Det handler også om, at være god til mennesker.

Der er også kæmpe ansvar der medfølger- selv på dage hvor jeg har fri, tjekker jeg telefonen flere gange, og er der handler i kikkerten, så må man være på pletten. Når en handel er underskrevet, har køber 6 dage til at fortryde, og det er også her at købers bank og advokat kan gøre indsigelser- fx kommer købers rådgiver ofte med nogle forbehold der skal tages hånd om før handlen bliver endelig, så det er selvfølgelig super vigtigt. Og i øjeblikket har vi strygende travlt, jeg tror simpelthen ikke jeg har haft så travlt i de 8 mdr jeg har været her- selvom jeg har haft travlt fra dag 1😅 Dagene flyver afsted, og nogle dage skal jeg satme holde tungen lige i munden, når jeg drøner fra den ene fremvisning til den anden. Så når jeg har været igennem er 12 styks, på en enkelt dag, så sover jeg godt om natten😅😂

Selvom det til tider kan være lange dage, og weekend arbejde- så er det et pisse fedt job og jeg elsker det. Jeg lærer noget nyt hver dag, bliver udfordret og bliver klogere på mig selv og på andre mennesker. Og så er det nogle super seje, og meget hjælpsomme kollegaer jeg har mig. Jeg er slet ikke i tvivl om jeg er havnet på rette hylde, i helt rette butik ❤️🙌

blazer, negle, læderbukser,
spisebord, stole, gardiner, billede, blomster
seng, bøger, stol, blomster, gulvtæppe

En af mine favorit lejligheder vi har til salg i øjeblikket. ❤️

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på Pinterest

Synes godt om

Kommentarer

Nyt indlæg

  • Post featured

    Gæsteskribent- Vores parterapeut Bettina

  • Post featured

    Vi er flyttet hver for sig - hvorfor? 

  • Post featured

    Er der fordomme i ejendomsmæglerbranchen? 🤔

frejaclausen

  • Go to Profil
  • Go to Startsiden
  • Go to RSS
  • Go to Sitemap

Blog på Nouw

  • Opret en konto
  • Tag produkter med Metapic
  • Flyt din blog til Nouw

Blogs

  • Andet
  • Design og indretning
  • Forældreskab
  • Foto
  • Generelt
  • Heste og ridesport
  • Mad & opskrifter
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser og udlang
  • Sport
  • Træning og sundhed

Nouw

  • Magazine
  • Almindelige betingelser
  • Privacy Policy
  • Cookies
  • Kontakt os
  • Hjælp
  • Service status
  • Build: 20.8.2021 15.50