Bliver vi nogensinde tilfredse med os selv?

Disse dage har jeg en masse på hjerte jeg gerne vil dele med jer. Jeg har haft en længere pause pga forberedelse til audition, og opgaveskrivning. Nu er jeg dæleme snart uddannet finansøkonom🙌

Bare dét i sig selv, at jeg har lyst til at dele ud disse dage, er et stort skridt i den rigtige retning for mig. Da jeg startede bloggen, havde jeg en masse på hjerte, og jeg ville dele ALT med jer, men jeg fandt ud af, at det kunne jeg simpelthen ikke! Ofte er der andre mennesker involveret, og dem vil jeg selvfølgelig ikke udstille, og når det handler om mig selv, ja så er det sgu også mega svært! Der er en masse mennesker der deler det bedste af dem selv, alt det lyserøde, det pæne, det gode, det flotte og det dyre. Men sådan bliver det altså ikke her. Jeg vil gerne give noget af mig selv, noget som måske kan HJÆLPE ANDRE! Det skal ingen hemmelighed være, at det har været svært at komme hjem fra Spanien. Hjem til alle de svære beslutninger og det dårlige vejr, og jeg har svært ved at placere mig selv i det og det har været virkelig hårdt og jeg har mest haft lyst til bare at grave mig ned.

Før jul, ringer min moster og spørger ind til nogle af mine julegaveønsker. Der er et gavekort til filler på listen, og hun spørger forarget og undrende ind til det. Min holdning er, at hvis der er noget man er utilfreds med, så få det lavet! Men min moster er af den overbevisning, at vi skal acceptere os selv som vi er, ihverfald langt hen ad vejen. Skal vi alle være ens? Have ens næser, tænder, læber osv? Jeg har været SÅ meget i tvivl, om hvorvidt jeg rent faktisk ønsker at ændre noget ved mig selv, eller jeg er fanget i filler fælden. Jeg har to gange fået filler, og jeg har elsket det hver gang. Det er nok ligesom at få en ny tatovering, få nyt hår, ordnet negle, få en piercing osv osv, der sker lige noget nyt og det føltes sgu meget godt. For en tid.

Men stopper det nogensinde?

Ps. Billederne er fra forleden hvor Johnny og jeg fjollede rundt mens vi tog dem- i skal ikke snydes 🥳

Bukser fra Bershka HER // støvler fra Dr. Martens // cropped hoodie fra H&M

Her på billederne er jeg glad og tilfreds. Alt er som det skal være, men alligevel er der nogle dage, hvor det hele er LORT! Men har vi ikke alle sammen de dage?

Bliver vi nogensinde tilfredse - er det store spørgsmål så- og jeg ved det ikke! Jeg ved, at jeg har lyst til at få lavet de ting jeg er utilfreds med, men taler jeg med "rigtig voksne" og der taler jeg om voksne der har børn på min alder. Så er det et "du skal hellere finde dig og acceptere dig selv". Men er det måske fordi de er fra en anden generation hvor kosmetiske behandlinger ikke var noget man sådan rigtig gjorde? Eller handler det i virkeligheden om at vi den dag idag, lever i en verden der forventer vi er perfekte, så det er det vi alle sammen jagter på trods af, vi er mennesker. Mennesker er ikke perfekte. Jeg elsker at vågne op uden makeup, gnide mig i øjnene og så op i mit nattøj og uglet hår. Jeg kan sagtens gå igennem gaden iført hestetøj og selvsiddende fedtet hår uden makeup med mudder i hovedet. Ingen problem. Oftest er tilfreds med mig selv, men kender I det- måske især jer der også tager mange billeder. Så sker der det, hvor du får taget et billede. Ét billede, som for dig- ikke for mig- men for dig ændre hele dit syn på dig selv, fordi det billedet lige har fanget din dårlige vinkel, din dobbelthage, din skæve næse, skæve tænder, ene flyveører osv osv.. Det kan fandme være så hårdt at blive mindet om, af det ENE billede, de ting du er utilfreds med. Men det er jo DIG, billedet lyver ikke, det er dig! Så hvad dælen gør du? Får du det fikset? Eller acceptere du, at det er sådan du ser ud?

Jeg har ikke et svar på hvad jeg synes der er rigtigt og forkert. Jeg synes man skal gøre det, der gør en glad. Tilgengæld synes jeg det er mega vigtigt ikke at gøre noget for nogen andre, eller fordi alle andre gør det. Der er alligevel ingen der gider ligne alle de andre- tænker jeg. Bare husk at hold fast i dig selv. Du er DIG- heldigvis! Men én ting er sikkert ifølge min optik- vi er gode nok vi er. Det handler mest om dig selv. Er du tilfreds med den du er? Er du ude med riven efter dig selv, banker dig selv i hovedet? Det skal vi lade vær med. Vi er gode nok. Vi er os 🙌



Synes godt om

Kommentarer

Aaron
Aaron,
Well I don't think your aunt should pressure you like that. You look beautiful just the way you are Freja, you don't have to change anything babe <3
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229