Én af mine hidtil største rejseoplevelser!

På sådan en kedelig og grå søndag, sidder jeg her og drømmer mig langt væk. Tilbage. Til for 3 år siden, da jeg backpackede i Australien i 1,5 måned. Jeg rejste simpelthen på den anden side af jorden ALENE! Jeg husker dagen så tydeligt, den var FRYGTELIG - skræmmende. Jeg kan slet ikke slippe begejstringen, når jeg ser alle de her billeder, fra den mest fantastiske tur- hvad jeg ikke oplevede på den tur. Tænk jeg rejste afsted alene, det var så vildt! Jeg havde booket to guidede ture igennem Kilroy, men havde en masse "mellem" dage alene også. For mig, er det den fedeste måde at rejse på. Bare mig og en masse mennesker fra hele verden! Se mine højdepunkter herunder- måske du bliver inspireret. Måske du kan drømme dig lidt væk fra denne regnfulde dag. Drømme dig til eventyr og evige minder. Aj men altså... 🙌

Da jeg landede i Sidney, havde jeg første nat alene på et 10 værelses rum! Dagen efter tilbragte jeg med to danske piger, som jeg havde mødt i flyet. Dag to startede min grupperejse op østkysten, fra Sidney til Cairns. Ranchen her, var en af de første nætter vi tilbragte sammen som gruppe, og billedet ved siden af, er fra den dag vi gravede guld ude i skoven. Fantastisk jungle artigt sted!

Smukkeste beachhotel i Yamba.

Et af mine absolut ynglingssteder i Australien- Byron Bay. Det er det ultimative surfer sted, og der er fantastisk! Det er en af mine største anbefalinger, hvis du besøger Australien, besøg Baron Bay! Det var også her jeg prøvede at surfe for første gang, og det var her jeg skydivede🙌.

The Whitsundays- dét er min næste anbefaling! Det mest fantastiske sted, og her tilbragte vi 5 dage til søs, og sejlede rundt blandt de smukkeste øer, hvor der også er rigtig godt at dykke😍

#bestofnouw

Her er vi på Fraser Island- verdens største sandø. Den er så smuk!!!

Makenzie lake til højre, og the Whitsundays til venstre❤️

Nedgangen til Lake Makenzie, og til højre standindgangen til Airlie beach- også en fantastisk hyggelig by!

Her er jeg videre på min næste grupperejse- efter Airlie beach, tog nogle af os fra gruppen videre til cape tribulation, og derfra tog jeg til cairns hvor jeg havde næsten en uge for mig selv, inden jeg fløj til Darwin, hvor næste grupperejse startede, og her skulle jeg ned igennem "The Outback". Det var med ret blandede følelser at sige farvel til den første gruppe i Cairns, vi var blevet rigtig gode venner, og folk skulle hver deres vej på videre rejse, og nogen skulle hjem. Der var kun to andre danskere med, så chancen for at se de andre som bor spredt ud i verden, er jo så lille, så farvel er ekstra svært! Men på næste tur mødte jeg hende her, som jeg sidenhen også har besøgt i England. Nemlig Claudia, og hende og jeg har stadig kontakt den dag idag🙌

Jeg ELSKER simpelthen det her billede! Det er SÅ komisk😂

Her ved Uluru "Ayers Rock". Jeg har en masse billeder af malerier og original kunst lavet af de indfødte, men så bliver jeg aldrig færdig med at uploade, og I skal heller ikke kede jer! Men det var fantastisk.

Her er vores lille lejr vi boede en nat i, og det var så autentisk. Så ægte. Hold nu op hvor følte jeg mig bare i live på denne her tur altså. Suk...

Det her er de sidste billeder jeg uploader fra denne tur. Her har vi været tidligt oppe for at se solopgangen og på krokodillesafari. Alle i båden sprang tilbage da denne her krokodille på 1 sekund pludselig vendte rundt og sprang i vandet. Så gad den altså ikke være til offentligt skue længere- det kan man jo godt forstå.


Efter turen i outbacken på 10 dage, skilles vores veje atter, og Claudia skulle videre til New Zealand, og jeg skulle egentlig have været tilbage til cairns hvor jeg kom fra, men i stedet fløj jeg til Adelaide helt syd på, for at tilbringe sidste uge sammen med en pige fra Holland som jeg havde mødt og været sammen med hele den første tur op langs østkysten. Så jeg ændrede altså min billet og fløj til Adelaide. Ninna fra Holland skulle være et halvt år i Australien for at læse hendes uddannelse færdigt, og boede sammen med en dansk pige, som jeg tilfældigvis løb ind i, i Normal inde på strøget. De to danske piger jeg mødte på flyet på vej til Sidney, og som begge bor og kommer fra Ålborg, mødte jeg en sommerdag på Christiania - jeg kommer virkelig sjælendt der, og som sagt bor de i Jylland, men skæbnen ville at vi mødtes, to år efter helt tilfældigt. Så er verden pludselig lille!

Efter at have været sammen med Ninna i ca en uge, fløj jeg til Sidney og havde en enkelt overnatning på hotel alene i dobbeltseng. Sikke en fornøjelse efter 6 uger med hotels! Herefter fløj jeg til Thailand og mødtes med min familie, hvor vi havde 14 dage sammen. Det var den mest perfekte måde at afslutte en fantastisk oplevelse!

Jeg havde booket det hele igennem Kilroy, for så skulle jeg ikke tænke på noget selv, når først jeg var dernede, og det var trygt at vide. Men samtidig kunne jeg sagtens have gjort det selv, og gjort det billigere. Det er nemt at finde hotels, og alle grupperejserne har selv et direkte link, så man ikke booker igennem Kilroy og betaler ekstra- men det er forskelligt hvad man bedst kan lide. Men det var fuldstændig fantastisk, og jeg kan blive ved at skrive om den tur. Den mest fantastiske tur, hvor der var tid til MIG, og jeg skulle stå på egne ben. Nogengange kun mit eget selskab i flere dage, i et fremmed land. Det kunne noget helt specielt, og at rejse alene på den måde, men sammen med andre unge fra hele verden er den ideelle måde for mig- jeg har nu venner og minder med mennesker fra hele verden. 🙌

Nogen vil måske synes 2 måneder er længe væk, især hvis man har kæreste der hjemme- og tja det er da også længe. Men længe i forhold til hvad? Det er ikke længe i forhold til 1 år. Det er heller ikke længe, hvis man regner med at skulle være sammen resten af livet. Så drop alle undskyldningerne, og tá ud og oplev verden. Den er fantastisk🥳

Sig endelig til, hvis der er nogen spørgsmål, jeg besvare meget gerne ❤️

Jeg skal snart finde ud af hvor min næste rejse skal gå hen. For mig, er rejse virkelig at leve og jeg stopper aldrig❤️


Synes godt om

Kommentarer

rejseguideafguld
rejseguideafguld,
Det ser virkelig feeeedt ud!
nouw.com/rejseguideafguld