Gæsteskribent- Vores parterapeut Bettina

Mand, kvinde, håndklæde, badedragt

Indlægget er skrevet af Bettina Skov, som er uddannet psykoterapeut. Læs her hendes historie dertil, og hvordan hun oplever Johnnys og min udvikling i samråd med hende.

Værdien i at snakke med mennesker i krise.

På et tidspunkt i mit liv oplevede jeg at det hele var gråt i gråt. Der var ikke rigtig noget jeg var interesseret i eller blev begejstret over. Det hele var bare gråt og trist. Det var faktisk sådan i flere år. Jeg havde mange overvejelser om hvad jeg skulle gøre ved det, for jeg kunne ikke overskue at jeg skulle have det sådan de næste 10 år.

Jeg kunne blive skilt, træne til en Marathon, få en plastik operation, nyt job. Der var en uendelig række af muligheder, men inderst inde vidste jeg godt at ingen af tiltagene for alvor ville gøre noget ved tristheden inden i mig. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg havde brug for en ændring inden i mig, en anden måde at opleve livet på og at det var mig der skulle forandres inden i og ikke noget uden for mig. Jeg endte med at tage en 4 årig uddannelse som psykoterapeut. Det er ubetinget den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. I løbet af de 4 år forsvandt tristheden, livet gik fra at være overvejende gråt til at være fuld af farver og muligheder. Og hvorfor nu det?

Jeg har altid oplevet samvær med og imellem mennesker som det mest interessante i verden. Hvad er det egentlig der sker når vi enten føler os trygge og livfulde eller angste og begrænsede? Hvorfor er der nogen situationer eller mennesker der får det værste frem i os og andre hvor vi stråler og føler os fuldstændige som vi skal være?

Hvorfor tackler vi mennesker livets udfordringer så forskelligt?

Hvad er det der sker når “verden” bryder sammen for nogle og hvordan finder man sig selv igen og bruger udfordringen til at blive et mere helt menneske?

Hvorfor kan nogle mennesker bevare livsglæden trods massiv modgang, mens andre falder hen i tristhed ?
Bliver du ofte overvældet af stærke følelser som angst, vrede, jalousi, stress, sorg, afmagt og ensomhed som du har svært ved at rumme? Oplever du at der i dit liv er “mønster” som forhindre dig i at leve det liv du ønsker dig og udfolde din livsglæde?

Jeg oplever meget ofte i mit arbejde som psykoterapeut, at mennesker kommer fordi de ønsker, at de mennesker der er omkring dem, det kan være deres kæreste, forældre, venner eller veninder, måske deres chef ikke forstår dem. De oplever ikke at de mennesker der er tæt på dem hører og ser alt det gode de gør, alle anstrengelserne er forgæves.

Meget ofte i løbet af mine samtaler med dem, bliver det klart, at de ofte selv er meget dårlige til at fortælle på en positiv måde hvad de kan eller ønsker. De har alt for travlt med at fortælle modparten om manglerne. Når vi først sammen får vendt fokus, bliver det ofte meget lettere at få øje på hvad man ønsker sig af menneskerne omkring sig selv. Og når man først får detformuleret og sagt det højt er det ikke længere svært at få det man ønsker sig af andre. Det at sige sine længsler og drømme højt, skaber ofte i sig selv en positiv forandring.

Det bliver især tydeligt i parterapi. Ofte er der kommet et par ind af døren i anstrengt stemning, fulde af frustrationer, som alle er tegn på skuffelse og at man er såret. Når der bliver plads til at få frustrationerne ud, bliver der også plads til at se alle de positive følelser der er lige under overfladen. Og bare det at mærke det positive igen, giver på mirakuløs vis mere at det positive og så fordufter de fleste frustrationer som regel.

Det skete også for mig da jeg gennemgik mine 4 uddannelsesår som psykoterapeut. Hvis jeg skal være ærlig var der intet i min verden, omgivelserne eller menneskerne omkring mig der ændrede sig. Men inden i mig var alt ændrede. Tristheden var forsvundet og verden var gået fra grå til regnbuefarvet. Pludselig kunnne jeg se alle de muligheder livet byder, fremfor at se begrænsningerne.

Og det er det jeg elsker i mit job som psykoterapeut, det er at se mennesker der kommer helt krøllet sammen af sorg, smerte, vrede eller opgiven hed. At opleve, at ”bare” fordi at jeg møder dem lyttende og fordomsfrit, stiller nogen spørgsmål, så sker der en forandring. De begynder igen at opleve livet som farverigt og med muligheder.

Jeg oplever ikke mit virke som psykoterapeut som et arbejde, men som en utrolig gave hvor jeg hver eneste dag bliver klogere sammen med fantastiske mennesker der har mod til at søge hjælp.



Johnny og Freja;

Heldigvis er det blevet mere almindeligt, at man søger hjælp når parforholdet halter og man opdager, at man ender i den samme konflikt igen og igen, selvom man ikke ønsker det.

Parterapi kan tilbyde et ”helle” hvor begge parter trygt kan give udtryk for deres forskellige følelser og hvor en tredje person, terapurten, kan hjælpe med at ”oversætte” følelserne, så der bliver luft til at forstå og rumme partneren.

Freja og Jonny har med forskellige intervaller søgt denne hjælp.

Freja er en ung livskraftig kvinde med masser af ambitioner i alle retninger. Den ene dag skal hun være skuespiller og ejendomsmælger, den næste dag berider og blogger.

Freja kommer fra et skilsmissehjem, hvor hun oplevede at det kunne være utrygt og at mor og far havde problemer med kommunikation.

Johnny er noget ældre og har en datter på 10 år. Johnny er den mellemste af 3 brødre, vokset op med meget strenge rammer.

Johnny er stærk og blød på samme tid og ønsker sig rolige rammer om sit familieliv.

De har været kærester i ca. 3 år da de kommer til mig. Mange af konflikterne er helt banale dagligdags ting. Johnny syntes Freja roder, skoene flyder i gangen, hun er fraværende om aften, sidder og blogger hele tiden.

Freja oplever at Johnny ikke har nogen drømme, er stresset, eksplodere på et sekund og vil opdrage på hende.

De kommer begge 2 til mig og er fyldt op af frustationer.

Begge 2 får luft til at komme med deres oplevelser, mens den anden hører på det. Fordi at terapi er et rum hvor tempoet sættes ned og at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert, falder der ro over dem.

Et eksempel er Johnnys frustation over Frejas rod. Hvorfor fanden er hun så barnlig at hun ikke kan rydde op efter sig? Johnny har meget arbejde, et barn og Freja har kun sig selv. Johnny koger over når han kommer hjem og ser Frejas rod i stuen og Freja føler at hun bliver opdraget som en lille ulydig pige og det vil den voksne Freja ikke finde sig i.

Konflikten opstår igen og igen.

Når vi sammen får kigget nærmere på følelserne i konflikten, bliver det klart for Johnny, at han bliver stresset og vred i det sekund han ser rodet, fordi det ikke var tilladt at der var rod i barndomshjemmet. Johnnys nervesystem ved bare ikke at der er forskel på dengang og nu. Derfor hører han ikke på Frejas forklaringer, men koger over.

Omvendt oplever Freja, at at føle sig overset og ikke forstået, når Johnny ”bare” kræver at skoene skal stå pænt og køkkenet ryddet op.

Når de begge kan se at de regerer med rod i følelser fra fortiden, bliver der plads til at se mere kærligt på den anden. Pludselig kan Johnny bedre rumme Frejas rod og Freja får lyst til at rydde op.

Freja og Johnny er begge 2 meget åbne for hjælp. De er ofte kommet hånd i hånd for at komme videre, men det er bestemt også sket er de er komme dampende ind i lokalet og bølgerne er gået meget højt. Men jeg har aldrig oplevet at de ikke er gået ud af lokalet igen, uden større rummelighed overfor hinanden, selvom de måske ikke er blevet enige.

Jeg er sikker på at deres forhold ville være kørt fast uden deres mod til at høre kærligt på hinanden.



Som afslutning, kan jeg selv tilføje, at parterapi har lært mig at lytte mere, at prøve at forstå bedre, og ikke mindst være okay med, at spørge efter hjælp. Det tog et stykke tid for stædige mig, at acceptere vi faktisk havde brug for hjælp udefra, og ikke var i stand til at løse alting selv. For hvis ikke der er forståelse, for hverken den ene eller anden part, ja så er det virkelig svært at komme i mål.

Jeg kan kun stort anbefale at besøge Bettina Schou, som holder til i Egebjerg. Vi besøger hende både sammen, og hver for sig. Man opdager, at rigtig mange konflikter opstår igennem mønster fra barndommen, og at det ofte er op til os selv, at løse vores egne problemer, og forsøge at blive en bedre udgave af os selv.

Vi har stadig problemer som så mange andre forhold, men uden Bettina tror jeg ikke vi nu ville kører på vores 6 år. Og nogle af vores issues vil måske være der altid, men præcis derfor øver vi os på at håndtere dem bedre.


Hvis du/ i er interesseret, så kontakt Bettina på Messenger, eller på mobil; 21165145


Tak fordi du læste med.

Synes godt om

Kommentarer