Hvordan forventningsafstemmer vi lige Valentines day?

Tvivler på det er gået nogens næse forbi, at det igår var Valentines day- Johnny skulle egentlig have været på arbejde, så jeg har ikke haft nogle videre forventinger eller tanker omkring det, nu han alligevel ikke var hjemme. Men situationen var, at han blev sendt hjem fra job grundet sygdom i vores nære familie, som tager rigtig hårdt på os alle sammen, især ham.

Jeg havde været på arbejde, og en tur ude at ride, og da jeg kommer hjem omkring kl 17, siger han med det samme "skat, jeg har altså ikke købt noget Valentines noget". Selvom jeg ikke har brugt så meget energi på det, er der alligevel noget i mig der tænker, "øv". Jeg havde ikke selv været ude at flotte mig, men havde købt en chokolade med hjem til ham, og kunne godt mærke det alligevel kom lidt bag på mig, fordi han plejer egentlig nok at være med på dage, og derudover alle mulige andre dage. Så heldig er jeg❤️ Men altså ikke lige her-det er jo i og for sig også okay! Jeg kan vidst ikke tillade mig at brokke mig, og jeg ved der foregår så meget for tiden.

Men jeg havde dog ikke været hjemme mere end 10 min, da han spørger om vi skal tage med nogle venner ud at spise, og i biografen, og det vil jeg da gerne. Så mig afsted i bad, 10 minutter havde jeg- så forestil jer selv lige hvordan mit tøjrum så og stadig ser ud😅 Vi var også lige ved at blive skilt et par gange, på vej ud af døren, fordi jeg ikke er den hurtigste, det tror jeg godt jeg kan indrømme, men det tager jo altså tid med bad, makeup, tøj og hår- det ved I alle sammen 🤷‍♀️ Afsted kom vi, og vi kørte mod Slagelse hvor vi skulle spise og i bio- alt er godt.

Men..... det er bare lige indtil jeg, inde i biografen- filmen er næsten startet, får set at han har reageret på et opslag fra hans fortid, hvis man kan sige det sådan. Jeg har af personlige årsager ikke lyst til at skrive præcis hvem, eller hvad, men jeg synes ihverfald, at det var super unødvendigt. Og jeg tænker- hvad skal det til for? Jeg kigger op på Johnny med lyn i øjenene, og spørger hvad han også skulle det for? Han synes selvfølgelig jeg var dybt hysterisk og det var totalt unødvendigt- hvilket det da sikkert også var. Men kender I det, hvor man simpelthen bare bliver ramt. Ramt af en eller anden følelse, og den tager fuldstændig over, og så kan den følelse bare ikke tøjles. Ikke lige dér. Og det er fandme svært, fordi den kommer jo til at ødelægge. Så sad vi ellers der. Jeg sad så langt ovre på stolen væk fra Johnny, som muligt og halvsov. Jeg tror ikke nogen af vores venner opdagede det, men hvis de læser med her, så ved de det da nu, hahah. Jeg orkede ikke starte diskussionen der, så der blev ikke sagt et ord til hinanden hele vejen hjem, indtil vi kom ind af døren, og så skal jeg da ellers love jer for... At fru Clausen skulle have lettet hjertet. 😅

Men det synes Johnny altså ikke vi skulle der- jeg havde jo haft massere af muligheder for at "redde" situationen. Jeg kunne jo have taget hans hånd og sagt vi skulle tale om det senere. Men det kunne jeg simpelthen ikke.. Jeg var ramt, jeg var ked af det. Og det blev udfaldet. Så han sov så på sofaen i nat, efter jeg havde braget op fra kælderen to gange, og forsøgt at tale om det. Eller, mest bare at råbe til at starte med, hvilket ikke gør noget som helst godt, men der tager temperamentet altså over, og så starter hans også, og here we go. Men nogengange så kan jeg bare ikke styre mine tanker og følelser. I virkeligheden vil vi jo gerne have løst det- i virkeligheden, vil vi begge gerne bare have, at den anden gør noget. Og det er jo der problemet ligger, ikk´. Og så er vi bare begge mega stædige... Så bliver jeg irriteret over han sov på sofaen, fordi hvorfor kom han ikke bare ned? Jeg havde jo rakt ud, og forsøgt at tale med ham, så kunne han sgu da godt være kommet i seng selvom jeg sikkert alligevel ville have givet ham den kolde skulder. Man burde jo bare droppe det der fjant, og komme videre- og jeg var ked af, at Valentines, som ellers havde været så hyggelig, nu var blevet ødelagt. På det her tidspunkt, er der sket så meget, og der er så mange følelser igang at det er svært at komme tilbage igen. Men det kommer vi- vi skal bare lige sove på den, og så får vi talt om det- når en af os gider og stoppe vores fjant og stædighed😂

Hvordan har jeres været? Har I haft nogen, hvis man kan sige det?



Synes godt om

Kommentarer