Roadtrip weekend in Spain!🚗

Lige dér spiste vi aftensmad i Nerja👆

Velkommen tilbage til bloggen!

Så blev det tirsdag, og jeg har endelig fået lavet indlægget her. Det tager altså bare en hel del længere tid, end hvad man lige umiddelbart skulle tro!

I weekenden havde Johanna og jeg lejet bil, og havde fået anbefalet nogle byer og seværdigheder vi skulle se. Fredag eftermiddag skriver Lotte så, om vi kan tage en fremvisning i Benalmadena, lørdag formiddag kl 10.30. Fint, vi kan lige hente bilen og så køre på fremvisning inden vi skal videre.

Nogle af jer har måske hørt om uvejret i det østlige Spanien? Det skulle så komme forbi Malaga området også, selvfølgelig lige lørdag og søndag. Det har jo kun været perfekt vejr siden vi kom 🙄

Når, men vi står op, og det småregner lidt, ingen panik endnu. Aftaler så at lade vores ting blive hjemme, og så køre forbi og hente Butler og tingene efter fremvisningen. Da vi står og venter på bussen, som skal køre os ned og hente bilen, kommer vi i tanke om at mit pas som vi skal bruge, ligger oppe i lejligheden, men på vej tilbage slår det os- vi kunne ikke låse døren da vi gik ud- fordi Johannas nøgle sidder på indersiden af døren, og så kan man ikke åbne fra ydersiden.....

Nu er vi ligesom rimelig bagefter, eftersom vi står der med håret i postkassen og kan ikke hente passet, så vi kan ikke hente bilen. Så må vi ned til "præsidenten" i bygningen, og han er heldigvis hjemme, og oppe her lørdag morgen omkring kl 9.

Vi går så op, og vækker vores ene nabo, så han kan kravle fra hans terresse, igennem et lille vindue i toppen af skillevæggen, og så indtil os, men hans vindue kan ikke åbne, så den løsning fungerede altså ikke.

Så måtte vi banke på ved den anden nabo, og de var danskere og lige kommet dagen før- heldigt for os de var hjemme!

Endelig lykkedes det så at komme igennem deres vindue ind på vores terrasse og terrassedøren kan man heldigvis åbne fra ydersiden.

Puha! Nu var der jo kun gået en time med det, så vi måtte flytte fremvisningen en halv time. Ned og hente bil, hvor der selvfølgelig var kø, og så ellers bare afsted. Til spanske kunder. Der kun talte spansk 🙄 Men det gik fint, hjem og hente Butler og så afsted igen. Men vores held, eller mangel på samme slutter ikke her👇

#bestofnouw

T-shirt fra Berska // taske fra Primark HER // sko fra Loppemarked

#nouwoutfit

Det her ansigtsudtryk beskriver helt perfekt hvordan vores weekend startede ud😂

Lørdag besøgte vi Ronda, en lille hyggelig by oppe i bjergene. Det tog ca 1,20 minutter at køre dertil fra Fuengirola, og jeg blev godt nok udfordret på min højdeskræk da jeg skulle køre derop i jeg ved ikke hvor mange meters højde 😯

En træt lille prins der nød at blive båret OG få en hulens masse opmærksomhed. Aldrig har jeg da oplevet noget lignende😂

Søndag besøgte vi Frigiliana, drypstenshulen og Nerja. Billedet her er fra Frigiliana, en lille hyggelig by også i bjergene, men på modsatte side af Malaga. Ca 1 time og 10 min at køre dertil fra Fuengirola.

Vi kom også en tur til Mexico (næsten), her i Nerja. Jeg fik en kæmpe Sex on the beach, og den var så stærk jeg gik derfra med en god knaser og Johanna måtte køre 😂

Top fra Asos// nederdel fra Utopiaclothing // sko fra Nike // taske fra H&M

#nouwoutfit

Simpelthen den smukkeste by, Nerja.

Massere af hyggelige små gader, butikker og restauranter, og en virkelig smuk strand også!

Det var oven i købet noget nemmere at finde, end Ronda om lørdagen. Vi kørte ihvertfald forkert tre gange, og måtte betale for at køre på vejen 2 gange mere end nødvendigt, simpelthen fordi vi kørte forkert. For slet ikke at tale om, at vi efter Ronda ville besøge nogle små søer der skulle ligge i nærheden, men der ville GPS´en have os udover en mark, hvilket vi vurdererede til at være lige lovligt dramatisk.

Det støvregnede kun en smule om lørdagen i Ronda, men søndag var det fantastisk dejligt vejr.

Alle byerne er helt klart noget jeg kan anbefale, dog skal man lige være opmærksom på at drypstenshulerne er sådan en rigtig turist tur med guide og hørerbøffer og en lille skærm. Du må helst ikke tale, du må ikke overhale og du må bestemt ikke tage billeder med blitz (ups). Men derudover var det en rigtig smuk tur!

Næste weekend kommer Johnny og besøger mig😍😍 Vi har lejet bil, så jeg har en del planer i tankerne. Nu må vi se hvor meget han kan lokkes med på🙈

Tak fordi I læste med!

Vi ses snart

Xxx

Synes godt om

Kommentarer

frejaclausen
frejaclausen,
Tak fordi du læser med!🙌nouw.com/frejaclausen
Charlotte
Charlotte,
Åh hvor oplever du meget, Freja 😂😂.
frejaclausen
frejaclausen,
Ja jeg gør så! Både godt og dårligt😂nouw.com/frejaclausen
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229