Santorini

Johnny og jeg er netop kommet hjem igår, fra den skønneste ferie på Santorini (en græsk ø). Jeg har været i over 20 lande, men det her sted sprang op i toppen af listen, på de smukkeste steder jeg har besøgt næsten i det øjeblik vi landede. Og så mødte vi en af mine gamle veninder i lufthavnen da vi ventede på vores kufferter! Det viste sig at vi skulle bo 300 meter fra hinanden, virkelig pudsigt!

Jeg er fuldstændig blæst bag over af den smukke lille ø! Jeg har i flere år haft Santorini i kikkerten, jeg har set og hørt så meget godt om det, og jeg må sige at det lever op til sit ry. Vi har boet på det smukkeste, lille hyggelige hotel 150 meter til Kamari Beach som er en sort lavastrand. Øen er en vulkan ø, og der er derfor helt sort langs Kamari Beach af lava, også ude i vandet hvilket gjorde badeturene en smule svære og rigtig sjove at se på! Det er lange baner af lavasten, efterfulgt at faste store sten som man (alt efter hvor man går ud henne) skal kravle over for at komme ud på det dybe hav, og stenene er virkelig glatte nogle steder, så man skal lige passe lidt på! Hvilket også gjorde det rigtig morsomt at se på, når folk bevægede sig rundt. Man kan lige så godt glemme at se godt ud, det var umuligt fordi det handlede om at holde balancen og ikke falde haha! Det havde sin charme, selvom det måske lyder en smule træls, men man finder lynhurtigt ud af at bevæge sig rundt. Et godt råd til andre der skal besøge Kamari Beach er badesko!

Vi har været på to busture i løbet af ugen, først til forskellige "perler" på Santorini, herunder små smukke byer, vinsmagning og afslutningsvis aftensmad og solnedgang i Óia, som er den by de fleste billeder er taget, hvis man googler "Santorini". Det er her alle de hvide bygninger med blå tage, vinduer og døre, pools ud til vandet, små stier rundt på bjerget, butikker og cafeer, som tilsammen giver den fuldstændig fantastiske smukke atomsfære, se bare billederne her! Når solen er gået ned, som i sig selv er fuldstændig fantastisk- så ligger mørket sig på og hele bjerget bliver lyst op af små lamper, som er så smukt at jeg kun har et eneste ord for det; "breathtaking". Det er simpelthen noget der skal opleves. Også Fira som er hovedstaden er særdeles smuk, ligesom Oia (udtales Ia til bonusinfo.) Begge byer er virkelig smukke, men det er også derfor turister kommer hertil, og der er dæleme mange! Det er værst i Òia, totalt proppet og til solnedgangen skal man være i god tid for at få en god plads fordi der er så mange mennesker. Det er ret irriterende fordi gaderne er små, men det er stadig virkelig smukt og et besøg værd!

Der er et hav af små vulkanøer, som vi sejlede rundt blandt på vores anden tur, og var blandt andet på toppen af en af dem. Lang tur op, fantastisk udsigt. Det sidste udbrud var i 1950érne (hvilket præcis år husker jeg ikke). For hvert udbrud kan man se på bjergene at de skifter farve og mønstre. Ligesom hvis man graver langt nok ned i jorden, så kommer der også forskellige farver. Der er så meget historie i de smukke aftegn på bjergene, og der er bygget små kirker i nogle af "grotterne" ud til vandet som man kun kan sejle til.

Jeg har allerede selv rullet igennem de her billeder 10 gange fordi jeg synes de er så smukke- jeg håber I vil synes det samme!
Nederdel fra Primark HER // top fra Asos HER // taske fra H&M

 
Top og shorts fra Primark, top HER // Nike sko // solbriller fra Grækenland
Kjole, armring og taske købt i Grækenland
Kjole og taske købt i Grækenland
På Kamari beach er der lyserøde blomster, små hyggelige bygninger i forskellige farver, en lang strandpromenade med butikker, restauranter og hoteller der ligger med pools helt ud til gaden. Der er musik og latter. Der er skønt! Vi har haft en fantastisk ferie, og det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Grækenland! Hotellet hed Summer Dream, og kan også anbefales, det oser af hygge og græsk stemning. Hvis nogen af mine læsere skal til Santorini, så glæd dig!

Nogen af jer der har været i Grækenland?

Det var alt for denne gang- vi ses snart

 

Xxx

 

 

 

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229