Skiferie i Val Thorens og Val T guide!

Vi er netop landet hjemme igår morges, efter en meeeget lang tur hjem. Heldigvis var der ingen yderligere grænsekontrol eller kø. På trods af den kritiske tilstand hele verden pludselig er i, har vi vi ikke mærket noget yderligere til situationen i Val Thorens utroligt nok! Dagene har været dejlige, med høj sol 4 ud af 6 dage, og glade mennesker. Vi boede midt i byen, med ski in/ski out, og selvom jeg aldrig har været der før, så føltes området utrolig hjemligt og virkelig hyggeligt! Der er barer ned langs pisterne, og i den lille by er der butikker, restauranter og massere af gå i byen muligheder😍 Inden vi tog hjemmefra, var der ikke nogle restriktioner om at blive hjemme, eller anbefalinger, så vi tog afsted i god tro og uden videre bekymring. Men det det skulle da hurtigt vise sig at indhente os, for allerede mandag begyndte tiltagningerne at stramme til, og må da også indrømme at det var været en smule nervepirrende at være i Frankrig og pludselig være i tvivl om vi ville få lov at komme hjem igen, eller om der pludselig ville opstå udbrud som der er set på mange andre skisportssteder.

Selvom han for det meste altid er med på mine billed ideer, så kan han også blive træt😂

Det var helt vildt mærkeligt, at være et sted som dette, og få afvide at vi skulle skynde os hjem. Hjem til Corona- det gav jo absolut ingen mening. Jeg mener bare, at indtil videre er der ikke et eneste tilfælde i Val T, og så skulle vi skynde os hjem til et kaos uden lige! Ugen har bestemt ikke været uden problemer dog, da en af gutterne fra den anden hytte (vi var i to hold agtigt) stod på ski i ca 30 minutter da han styrtede og rev et korsbånd over. Jep, slut var den ferie så🙄 En af pigerne har haft slemt forkølelsessår og en tånegl der var på vej af, så hun måtte også stoppe med ski et par dage før, og for ikke det skal være løgn blev tre af drengene ramt af diarre på vej hjem, nogle med feber og jeg med opkast, så vi bliver liiiige hjemme det næste stykke tid😅

Lørdag aften kl 22 lukkede Val T ned, kun 12 timer efter vi kørte! idag kl 08, lukkede Tyskland deres grænser til Østrig, Frankrig og Schweiz, så vi har dæleme været heldige at nå at få hele vores ferie med, OG nå hjem i tide.

Vi sidder nu hjemme i karantæne og jeg keder mig allerde🙄 strømmen er selvfølgelig også lige gået, så somom vi ikke kedede os nok i forvejen, så kan jeg heller ikke se serier!!! Det her med, at vores familie skal handle, stille det ved døren og gå igen inden vi åbner, eller ihvertfald i sikkerhedsafstand, det synes jeg er vildt skræmmende. Når jeg kigger ud af vinduet er der helt stille, ikke engang træerne bevæger sig. Altså hvad er det her? Havde da aldrig i mit liv forestillet mig at skulle opleve sådan noget her...

Når i det mindste har vi haft en skøn og forholdvis ukompliceret ferie, taget omstændighederne i betragtning og her får I en guide til Val Thorens👇

1. Du SKAL besøge La Folie Douce, som ligger oppe på bjerget. Man kan kun komme derop via ski, dog lukker de allerede kl 17. Det er højst sandsynligt her, du har set videoer fra, hvis du har set nogle. Ellers se dem HER: https://www.youtube.com/watch?v=pSsh63hCPeE

2. Besøg Malaysia i byen, som er et lille ishus om dagen, og et kæmpe diskotek om natten.

3. Undersøg på forhånd hvor der ligger en læge, eller hvem du kan ringe til ved sygdom/ulykker. Det manglede vi virkelig. Der ligger medical center oppe i byen, men deres åbningstider er ikke hele døgnet, så man kan få brug for at få fat på en anden.

4. Franskmændene taler VIRKELIG dårligt engelsk. Så vær forberedt på at skulle forklare og tale langsomt. Jeg fik af vide af en læge "hvis du skal tale hurtigt, så taler du fransk". Nåånåår

5. Man kan Zipline i Val Thorens, vi prøvede det ikke selv men så mega fedt ud. Man skal derop på ski/ snowboard, det tager vidst kun 1,5 minut at komme ned og koster 55 euro- men tror det er det værd!

6. Hos Skiset hvor vi lejede ski, holder de en slags "Siesta", fra 13-15. Det måtte vi lære på den hårde måde, da vi ville bytte Johnnys Board og støvler som ikke spillede, men måtte altså gå forgæves og komme tilbage senere...

7. Alle liftene lukker IKKE samtidig, så undersøg første dag hvilke der lukker hvornår. Vi var nær strandet da vi kom for sent til en lift, men fik heldigvis lov til at tage med op alligevel, trods det var et kvarter siden de havde lukket.

8. Man kan køre is-gokart og andre sjove ting på 4 hjul nede ved P3 (parkeringsplads), dog skal man bestille tid på forhånd, og man kan godt køre på ski direkte fra løjpen derned! Vi kom derned med taxi og fortrød vi ikke bare havde kørt på ski derned- især da han sagde det var lukket pga tøvejr🙄

9. Kælkning! Det ville jeg så gerne, men igen pga det varme vejr var banen ikke særlig nice. Men det koster kun omkring 15 euro, så man burde næsten gøre det alligevel.

10. Hvis man er lidt nybegynder, er det en ide at tage afsted lidt før på sæsonen (vi var afsted uge 11) fordi det kan blive tøvejr, hvilket betyder slushice sne og pukler.

En bonusinfo er, at der er tre dale, og man kan købe liftkort til alle tre. Så gør op med jer selv hvor meget plads I ønsker. Val Thorens er stor nok i sig selv, men er man øvet og kommer hurtigt rundt, eller er der mere end en uge, så kunne det være en ide.

Jeg plejer at være på ski i Flachau i Østrig, men Val Thorens er helt sikkert et sted jeg kunne finde på at komme tilbage til. Lækre pister, restauranter langs pisterne og massere af gå i byen muligheder.

De bedste anbefalinger fra mig🙌


Synes godt om

Kommentarer