Vi går i parterapi

Billedet her, illustrere meget godt vores forhold, før og efter terapi🤪

Jeg har længe gået og tænkt på at skrive det her indlæg om at Johnny og jeg har/går i parterapi. Jeg opfatter det som værende et virkelig undervurderet og tabubelagt emne, der fortjener at få meget mere positiv omtale.

Vi har selvfølgelig vores problemer ligesom de fleste andre forhold, og sidste år, omkring denne her tid, besluttede vi for at få hjælp til at løse de tilbagevendende problemer vi har haft igennem flere år.

Det var faktisk Johnny´s ide, at se min psykoterapeut sammen, og til at starte med, synes jeg det var lidt op ad bakke, at skulle i terapi efter "kun" 4 år sammen, og jeg i en alder af 23. Jeg havde en ide om, at hvis vi allerede var dér, var der så nogen grund til at være sammen? Men jeg gik med til at give det et forsøg, og det er noget jeg aldrig har fortrudt.

Det har været virkelig hårdt at stå på hver vores sti, med hver vores meninger og holdninger, som vi bare ikke har kunnet få talt ud om, og komme videre fra. Vi er meget forskellige, og når tingene blusser op, og vi ikke kan få løst problemerne så har det været helt fantastisk at have en objektiv person siddende til at hjælpe med at få redt trådene ud, og ikke mindst få os til at forstå hinanden.

Johnny og jeg kommer to vidt forskellige steder fra, og er braget ind i hinanden med 200 km i timen. Det har selvfølgelig givet nogle udfordringer, samtidig med der er en aldersforskel som har betydet noget, mest i forhold til det meget "faste" liv han levede, med hus, barn og "voksen" arbejde, hvor jeg stadig havde sabbatår og ville rejse. Udover det, så har vi begge meget stærke holdninger og er super stædige, og det kan sgu godt være svært at indrømme når man har taget fejl (især Johnny er viiiirkelig dårlig til det, sorry skat, men det er sandt). Vi er dog begge MINISTRE i at sige "ja det kan godt være jeg lod køkkenet flyde i morges fordi jeg havde travlt, men du gør det selv hele tiden" aka mudderkastning. Og til den siger jeg bare, hold your horses, for det er nok det værste. Man kommer jo aldrig nogen vegne med at blive ved at kaste tilbage! I stedet for at LYTTE og indrømme, at ja det var sgu også lige pisse irriterende jeg fik gjort sådan, det skal jeg nok tage til mig. Så kan vi jo tale om mig, på et andet tidspunkt, eller omvendt. Ellers er der jo ingen der lytter, hvis det bare gælder om at komme så hurtigt over ens eget fuck up, så man kan tale om den anden person i stedet. Dét har vores terapeut hjulpet os så meget med. Generelt, har det været sådan, at vi har åbnet op for sluserne og fortalt alt om, hvad jeg og Johnny gør forkert, og hun har på en eller anden måde formået at få os til selv at indse hvor vi træder forkert, og hvornår vi skal prøve at LYTTE til hinanden. For i virkeligheden er det jo sjælendt, at vi gør noget bevist for at genere vores partner (det sker, jovist), men vi er vel alle interesserede i en god kæreste, og at være en god kæreste. Dén føler jeg faktisk går en lille bitte smule ud, til mændende derude. Nogen gange så føler jeg, at mænd tror, vi er på tværs bare fordi vi kan, og for at gøre livet surt for dem. MEN DET GØR VI IKKE! Alle mennesker vil gerne være glade, men det er sgu ikke altid sådan det fungere, ikke i vores system og cyklus. Og det bliver mændende nødsaget til at forstå. Johnny og jeg har talt meget om det, hvor vi nærmest har lavet en lille aftale der siger, at når jeg er muggen bare fordi, så bliver han nød til at acceptere at det er sådan det er, MEN jeg skal også melde ud at det ikke har noget med ham at gøre, og jeg bare er træls bare fordi, og jeg aner ikke hvorfor. Vores terapeut har også hjulpet os med, at lytte meget mere til hinanden når bølgerne går højt. Sige "JEG føler sådan her, når du gør sådan her". Så har man ligesom trukket følelserne ind på egen banehalvdel, og der er ingen der kan fortælle dig, hvad du føler.

Jeg føler, at Johnny og jeg er kommet SÅ meget tættere på hinanden, fordi vi har været igennem den udvikling sammen, og vi har lært hinanden og os selv, endnu bedre at kende. Men det kræver virkelig, at man er indstillet på at lære at lytte til hinanden, og især mændende, fordi jeg oplever dem værende ret firkantede i deres tankegang, og forstår ikke altid vores 117 forskellige følelser. Jeg har faktisk engang læst, at kvinder besidder følelser, mænd slet ikke har. Så tror Fanden, at de ikke altid kan sætte sig ind i hvordan vi har det!

Hver gang vi har forladt en session, har det givet vores forhold et nyt pust. Nyt liv, og nyt mod på fremtiden og hinanden. Det er alle pengene værd🙌

Til sidst vil jeg bare sige- prøv det. Uanset om jeres problemer er store eller små. Der er intet forkert i at gå i parterapi, så alle de der mænd derude der synes det kun er for tøffelheltsmænd, så ta´lige et kig på min mand- han er alt andet, og jeg synes det siger virkelig meget om ham, at han tog udfordringen op, og tog afsted med mig. Det siger lidt om hvor meget han vil os🙌

Hvis der er nogen derude, der har spørgsmål så tøv ikke med at kontakte mig, jeg vil meget gerne hjælpe hvis jeg kan🙌 Vores terapeut hedder Bettina Schou og befinder sig i Egebjerg. Hun kan kontaktes på Facebook, hvis interesse❤️

Tak fordi du læste med🥳

Xxx

Synes godt om

Kommentarer