Kære mand, kære kvinde 

Kære mand.


Vi er slet ikke så komplicerede som I tror. Vi er følsomme, og vi overtænker. Vi vil have en mand der tør gå i sine egne følelser, en mand der lytter. Du skal have begge fødder placeret solidt på jorden, så du er den støtte og loyale mand vi har brug for i vores forvirrende humørsvingninger. Det er vigtigt, at du sommetider giver os et smil i stedet for at skælde ud og synes vi er for meget, når hormonerne tager en tur- på den måde er vi også langt mere villige til at forsøge at ligge det fra os igen, og stoppe med at være hys. Alt det med blomster og chokolade, er da hyggeligt, men kan vi mærke din kærlighed er det lige meget (næsten). Det føltes fantastisk at blive trukket ind, når vi er kede af det, også hvis vi er uretfærdige. Så har man meget mere lyst til at sige undskyld. Ellers synes vi bare stadig du er idiot.

Kære mand. Jeg ved ikke om I er klar over, hvor sexet en mand der står ved sin kvinde, er. En mand, som formår at gøre andre mænd og kvinder misundelige på din kærlighed- og din glæde over at have netop DIN kvinde hos dig. At føle, hele verden skal vide hvem der er din kvinde.

Vær sød at fortæl os undervejs, når der er ting der irritere dig. Det der med at samle sammen og så eksplodere fungere ikke. (Kender også kvinder der gør dette, klart no no).

Jalousi er OK, i en VIS mængde- det er faktisk helt fint at mærke, at du gerne vil "pisse" teritorium af, så længe det ikke er overlagt og for meget. En mand der passer på sin kæreste er super sexet. Det andet er bare super træls. Vi vil ikke føle os kontrolleret, og det vil I heller ikke.

Jeg vil gerne hoppe på tungen til Netto og hjem igen, hvis bare jeg bliver spurgt pænt. Det der sort/hvid kommunikation det duer ikke. Slet ikke.

Kære mand. Hvis alt det jeg skriver her, alligevel virker uoverskueligt, så lad mig kort opsummere. Vi skal kunne mærke dig. Du skal være mand, og turde stå ved dig selv, for tør du stå i dig selv, så tør vi også stå ved dig.


Kære kvinde

Jeg har engang læst, at mænd ikke har lige så mange forskellige følelser som kvinder (trøster mig sommetider, så giver det hele mere mening). De ER bare mere firkantede, og kender ikke nødvendigvis til farven turkisblå. De vil gerne have, vi siger hvad vi tænker og føler, uden de skal til at lege gætteleg. Det er jo sådan set forståeligt nok.

Vi skal være bedre til at huske, at de er mænd og ser ikke hvis frisuren er ændret, eller at vi har smidt 3 kilo. Hvis han skal bemærke noget bestemt, så sig det. Gør han noget træls, så sig det. Han aner det ellers ikke.


Men de elsker os, og det skal vi huske. De gør jo det bedste de kan. De gider heller ikke sure kællinger, og han er ude og ikke kommer hjem lige når vi synes, så kan vi jo godt regne ud at hidser vi os op, ja så gider manden da slet ikke komme hjem. Så spar på krudtet damer, der kommer ikke noget godt ud af det.

I de situationer hvor jeg har været usikker på min mand når han har været ude, så tænker jeg altid: hvem har han mest lyst til at komme hjem til? En sur trunte, eller en sød kæreste der lader ham hygge sig med gutterne? I øvrigt kan han ikke selv tillade sig at blive sur næste gang det er dig der er ude så.

Det handler hele tiden om kompromiser, og om at kommunikere. Vi er alle sammen forskellige, reagere forskelligt, udtrykker os forskelligt. Så TAL sammen. Jeg ved selv hvor vigtigt det er for mig. Bare tal med mig. Imødekom. Vi vil gerne imødekommes, føle os set. Men det vil vores mænd også.

Hvordan har din dag været, skat?

Nu har jeg selv levet i et forhold i 5,5 år, som hund og kat. Komplette modsætninger. Så bare åben munden. Fortæl mig hvad du tænker. Jeg kan også starte. Bare start. Gør noget andet end det du plejer. Ellers bliver tingene aldrig anderledes, hvis det er det du ønsker.

Man fortryder sjælendt det man gjorde, men alt det man ikke gjorde. Så bare prøv .

Tør du?



Synes godt om

Kommentarer